Brødrekirken i Tanzania driver et universitet, Theofilo Kisanji Uiversity, TEKU, i byen Mbeya og med en mindre afdeling i Tabora. Universitetet tilbyder undervisning i teologi og en række andre uddannelse på Master-niveau.
Tidligere missionær i BDM, Robert Strandgaard Andersen har undervist på TEKU i flere år af sin periode i Tanzania.

Myndighederne i Tanzania her netop besluttet at tilbagekalde akkrediteringen for afdelingen i Tabora og samtidig nægtet universitetet i Mbeya at optage nye studenter til studieåret 2018-2019.
Der er i alt to universiteter på landsplan, der mister akkrediteringen, fem, der beordres til at stoppe undervisningen og syv, der fratages retten til at optage nye studerende!
Begrundelsen er mangel på nødvendig kapital og undervisningsmæssige ressourcer til at gennemføre en faglig kvalificeret undervisning. 

Hvad det i praksis kommer til at betyde for TEKU (og andre lignende institutioner) er ikke muligt at sige i endnu. Men det er en beklagelig udvikling i et land, der iøvrigt har brug for gode ressourcer både uddannelsesmæssigt og på anden måde.

Læs bekendtgørelsen her (på engelsk)

Mød TEKU her