Tak for overskud: Vi har stadig brug for dig!

MISSIONSFEST: 03.06.2019

Igen i år fulgte mange af BDMs venner opfordringen til at give en ’missionsfestgave’ i forbindelse med den årlige festdag i Christiansfeld. At mærke den fortsatte opbakning vækker glæde hos generalsekretær Jens Peter Rejkjær, som i sin årsberetning så frem til at øge indsatsen i 2019.

- Det er fantastisk at stå i en tjeneste, hvor man ved, at der er så mange, der bærer med. Både gennem forbøn og økonomisk opbakning. Vi står sammen i opgaverne, fordi Gud har kaldet os til det – og vi ved, at det ikke er forgæves.

Den store arv

BDM fik i 2018 en stor arv på over 3 millioner. Det beløb har bestyrelsen besluttet at placere i en udviklingsfond til specielle formål. Derfor opfordrer Jens Peter Rejkjær til, at BDMs venner fortsætter og måske ligefrem øger deres personlige gavebidrag i 2019.

- Et godt år med overskud må ikke blive en sovepude nu hvor BDM er inde i en positiv udvikling. Den skal gerne fortsætte mange år frem. Med udviklingsfonden får vi rige muligheder for at øge indsatsen, der hvor behovene er størst. Men det kan vi kun fordi vi igen i 2018 har haft et positivt årsresultat og støttes af hundredvis af bidragsydere fra hele landet.

Bliv fast giver

- Tak om du vil overveje at lave en fastaftale eller tegne et gavebrev til BDM i 2019, hvis du ikke allerede har en fast aftale. Med en fast gaveaftale bliver din investering mere værd, fordi vi kan planlægge langsigtet. Vi sparer vi tid og ressourcer i administration og kan lettere tage nye initiativer.

Fik du ikke givet en ’missionsfestgave’ i år, så kan du stadig nå det her.

Du kan også indbetale på MobilePay 36945 eller Bank 0994-4672131928 (Mærk gaven 'Missionsfestgave')