BDMs første syd-syd missionær Pastor Mbutu er død

Pastor Mbutu fra Tabora døde midt i september. Det meddeler Brødrekirken i Tabora. Han var i tre år ansat som BDMs første syd-syd missionær i Burundi

Pastor Mbutu deltog i etableringen af kirken i Burundi, og blev støttet af BDM som den første syd-syd missionær. Det skriver generalsekretær Jens Peter Rejkjær i et kort mindeord:

- Mbutu deltog i de etablering af ’den mobile bibelskole’, som havde søgning af evangelister fra Burundi, Congo og Rwanda. Bibelskolen var et forsøg på at højne den evangeliske forståelse hos evangelisterne, der arbejder i en kontekst, som kristeligt set kan forekomme vanskelig. Pastor Mubutu arbejdede samlet i tre år i dette projekt for omkring 10 år siden, hvorefter han vendte tilbage til sin tjeneste som præst i Tabora.