SUNDHED FOR ALLE: Sundhedsprojekt omkring Tanganyikasøen

Siden 2005 har BDM opbygget og været ansvarlige for et stort sundhedsprojekt omkring Tanganyikasøen. Eva og Jonas Fibiger Diemer har været ansat som ledere af projektet i en årrække, men er vendt tilbage til Danmark. Også det hollandske ægtepar Marjo ten Kate og Bert Muizebelt har af flere omgange været involveret som medarbejdere. Parret var med til at starte projektet helt tilbage i 2006.

Læs meget mere om PHC-projektet her

I efteråret 2019 blev projektets tredje fase afsluttet. Det indebærer, at ansvaret fremover er placeret hos de tanzanske myndigheder i samarbejde med Brødrekirken i Rukwa provinsen. BDM vil fortsat støtte arbejdet med et tilskud og følge udviklingen med interesse via den lokale Brødrekirke.

I forbindelse med projektet har journalist Svend Løbner skrevet artikler, der vedrører dette arbejde og noget af det andet arbejde, BDM er engageret i. Artiklerne er bragt i forskellige aviser, blade og magasiner. Det er yderst interessant læsning om en indsats, der nytter. 

Find artiklerne i menuen til venstre