Brev fra Rasmus Kjær Jensen, London den 28. september 2019

Så er det bare med - at følge med!

Jeg har nu været på All Nations Christian College i 4 dage. Tiden er gået hurtigt med at lære, hvor alle ting er og med at forstå det britiske undervisningssystem. Og så er der jo også lige alle de studerende og lærere, som gerne vil lære én at kende. Jeg må sige, at jeg ikke har problemer med at sove om natten. Dagene er lange, men gode, og underviserne er allerede meget familiære, ligesom de studerende.

Forsigtig med information

Jeg vil ikke fortælle hvad mine medstuderende eller lærere hedder og viser heller ikke billeder af dem. Der nogle på All Nations, som vil få problemer, hvis deres hjemlande finder ud af, at de går her. Forfølgelse af kristne har tråde til vores del af verden, men vi er sjældent vidne til det i vores lille land mod nord. Derfor er vi på All Nations forsigtige med den information, vi deler. Måske vi også i vores kirker i Danmark skulle tage det til efterretning, når mennesker fra andre nationer kommer til os og søger hjælp.

Et helt almindeligt måltid

Under middagen i dag kom jeg i snak med en studerende fra Kina. Vi har allerede haft flere samtaler, både om politik og tro, men under middagen kom vi til at reflektere over, hvor i verden vores medstuderende kommer fra. Vi tænkte tilbage på vores første aftensmåltid her på skolen: 

Vi sad 8 personer ved et bord, og måltidet blev struktureret af en senior-studerende. Jeg kendte ingen på skolen. Jeg er den eneste fra Skandinavien, så jeg satte mig tilfældigt ved et bord som den 8. person. Det viste sig, at der kun var to ved bordet, der kendte hinanden. De er fra Nepal. Derudover var der én fra USA, én englænder, en hollænder, et missionærbarn fra Kina - med forældre fra England og Holland - og så var der min ven fra Kina og mig, Rasmus fra Danmark. 8 pladser ved bordet med repræsentanter fra 6 nationer, som kom fra 3 kontinenter.

All Nations

I dag gik det op for mig, at jeg ikke har spist et måltid på skolen, uden at der er mennesker fra tre til seks nationer til stede ved bordet. Det må siges, at navnet ”All Nations” passer til skolen. Vi er mennesker fra 23 nationer her. Det er dog ikke noget, jeg lægger mærke til, for her er det ens for alle. Alle er gode til at tage hensyn og gøre sig forståelige, samt hjælpe eller tjene hinanden. Her er det næsten en sport at få lov til at tage af bordet, når andre er færdige med at spise. Eller hente noget for en af sine medstuderende, det kunne være frugt, the eller kaffe. Hvilket jeg ikke selv er for god til! Jeg er derfor ufrivilligt blevet vartet op, men man bliver jo kun bedre ved at øve sig…

Hvor er vi ens og dog forskellige på samme tid

Selv om jeg er den eneste fra Danmark og hele Skandinavien, så er jeg ikke alene. Efter fire dage er det som om, vi alle er en familie og kan slappe af i fællesskabet, der er her på skolen. Her er det som om vores nationaliteter er en simpel etikette, som ikke har nogen anden betydning end, at vi skal give hinanden tid til at tale og gøre os forståelige, hvilket gå lettere og lettere for hver dag.  Vi er alle ens på forskellig vis, og sammen er vi en del af Guds legeme – med hver sin betydning og opgave at udføre i Guds rige. Nogle ved hvad de skal efter deres tid på All Nations. Andre håber og beder til, at Gud vil vise dem på rette vej i hans mission. Dette er faktisk ofte et samtaleemne som optager os meget omkring spisebordet. Hvilket så gør, at min mad bliver kold, inden jeg får den spist!

Fred

Jesus sagde tit ”Fred være med Jer”. Det må man sige, der er her: Fred! Fred til at hvile hovedet, kroppen og sjælen. Fred til at snakke om det, der er glædeligt, svært og som fylder hjertet. Fred til at tale åbent om forskelle og sammenhænge. Fred til at forstå og blive forstået. Fred til at indtage og fordøje. Her er en fred, som nogle af mine medstuderende oplever som værende himmelsk fred, fordi de oplever, at presset fra deres landes myndigheder er taget af deres skuldre under deres ophold her på All Nations.

Tak for din forbøn

Gud fred,

Rasmus Kjær Jensen

 

30-årige Rasmus Kjær Jensen er kommende missionær for Brødremenighedens Danske Mission. Han udsendes til Kigoma i Tanzania den 22. december fra Grindsted Kirke. I efteråret forbereder han sig på 10-ugers kurset ’En Route’ på All Nations Christian College nord for London.