Oplev uforglemmelige Oberammergau med BDM og Felix Rejser

Passionsspillet i Oberammergau spilles normalt kun hvert tiende år. Det satte Covid-19-pandemien en stopper for med aflysningen i 2020, men nu er den unikke mulighed der igen i 2022

I samarbejde med Felix Rejser arrangerer BDM en uforglemmelig tur og ferie, hvor også Brødremenighedens rødder i Prag (Jan Hus) og Herrnhut kan opleves helt tæt på. Turen foregår i dagene 19. - 26. juli 2022. De danske rejseledere er erfarne Erik Baun og Knud Elmo Knudsen fra BDM

En stor oplevelse venter

Passionsspillet i Oberammergau bliver normalt kun opført hvert 10. år. Næste gang er i 2022 med 102 forestillinger i løbet af 4½ måned hen over sommeren.

- Vi kommer helt på Jesu lidelseshistorie fra palmesøndag til påskemorgen. Og vi oplever atmosfæren i byen, der stadig lever og ånder for det løfte, byens ledende mænd aflagde til Gud i 1633 som tak for at slippe for pest og død, siger Erik Baun, som har haft rejselederopgaver i forbindelse med passionsspillet siden 1970.

- Vi har plads til 40 deltagere på turen, og man behøver ikke være Covid-19-bekymret over at tilmelde sig allerede nu, siger han.

- Trygheden er i højsædet på turen, og skulle rejsen mod forventning ikke kunne gennemføres pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning, får du hele det indbetalte beløb retur. Nu skal man jo ikke se passionsspillet, men det er mit klare indtryk, at passionsspillet for langt de fleste, hvis ikke alle, er en stor og uforglemmelig oplevelse, siger Erik Baun.

BDMs særlige tilbud

Omkring 2.350 børn og voksne i alle aldre er med på scenen i Oberammergau, når de på professionel vis opfører påskens begivenheder i Jerusalem for knapt 2000 år siden. Men BDMs rejse adskiller sig fra mange andre rejser til passionsspillet ved at turen fortsætter:

- Efter et par dage i Oberammergau går turen videre til Prag, hvor vi sætter fokus på Jan Hus og hans betydning både for Brødremenigheden og reformationen. Turen slutter med to dage i Herrnhut, oplyser Erik Baun.

- Vi deltager i gudstjenesten i Brødremenigheden, drikker kirkekaffe, besøger kirken i Bertelsdorf, hvor den fornyede Brødremenighed blev stiftet d. 13. aug. 1727. Vi besøger også grev Zinzendorfs slot, inden vi skal have grillaften sammen med Brødremenighedens medlemmer.

BDM-missionær er også med

Den anden rejseleder, pendlermissionær Knud Elmo Knudsen, vil under opholdet blandt andet fortælle nyt fra arbejdet i DR Congo, hvor et stort hjælpeprojekt forbedrer sundheden og levevilkårene for tusindvis af mennesker på Congo-siden af Tanganyikasøen.

- Der venter flere gode oplevelser i Herrnhut. Vi skal på byvandring, på Gudsageren, i kirken, se salen, hvor løsensordene hvert år bliver udtrukket, og vi ender ved stjernefabrikken, hvor vi er lovet afgang til produktionsafdelingen, siger Erik Baun, som glæder sig til at guide i området, som han efterhånden kender som sin egen baglomme.

 

Vil du tilmelde dig eller vide mere?

Der er 40 pladser på denne rejse til Oberammergau, Prag og Herrnhut.

Ring 75 92 20 22 (Felix Rejser) eller læs mere her: Oberammergau og ferie i Prag og Herrnhut - Felix Rejser