Handikappede børn får operationer

En håndfuld børn fra børnehjemmet i Uvira i provinsen Kivu Syd i DR Congo får nu mulighed for at blive hjulpet på en særlig måde

”Børnene har individuelle handicaps, som de nu får chancen for at blive opereret for. Det skal ske på et hospital i Rwanda, som har specialiseret sig i ortopædiske operationer via et samarbejde med den belgiske læge-organisation ”Læger uden ferie” - Medics Without Vacations”, siger pendlermissionær Knud Elmo Knudsen netop hjemvendt fra DR Congo.

Børnehjemmet i landsbyen Kakusi, lidt syd for Uvira i DR Congo, har BDM drevet siden 2015. Her bor 60 handicappede forældreløse børn i fem familiehuse. I hvert hus bor 12 børn i alderen 5-15 år som små ”familier” med en ”mor”, som tager vare på dem døgnet rundt. Alle børnene går i en skole, der er tilknyttet projektet.

- Børnehjemmet er blevet godkendt til - i første omgang - at kunne sende fem børn til ortopædiske operationer i Rwanda sidst i november. Derudover har vi etableret kontakt til Bugando Hospital i Tanzania vedrørende operationer af yderligere tre børn, fortæller Knud.

Læs om børnehjemmet i Uvira

Martin Højgaard | mhj@bdm-dk.dk