missionær, BDM, ansatte, Kigoma, tanzania

Ny missionær ansat

BDM’s bestyrelse har ansat den 30-årige Rasmus Kjær Jensen som missionær. Rasmus er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og diakon. Rasmus arbejder på Kristelig Handicapforenings hjem – Skærvebo i Løsning.

Fra midt i september skal Rasmus deltage i et 10-ugers introduktionskursus på All Nations Christian College i London, fortæller generalsekretær Jens Peter Rejkjær.

- Vi forventer at kunne udsende Rasmus i december måned eller i begyndelsen af 2020 til Kigoma i Tanzania. Opgaverne vil blandt andet være understøttelse af den mobile bibelskole, deltage i børne- og ungdomsarbejdet og støtte af ledelsen. Senere kan der blive tale om opgaver i Burundi og DR Congo, siger Jens Peter Rejkjær. - Vi glæder os meget over, at Rasmus har meldt sig til tjeneste i BDM!