Kærligheden til Tanzania holdt hele livet

Om tidligere missionær Bent Tage Nielsen skriver BDMs formand Jørgen Bøytler følgende mindeord:

Tidligere missionær, højskolelærer og præst Bent Tage Nielsen døde den 21. oktober 2020.

Bent Tage, som vi var mange, der kaldte ham eller bare Bent, var født i 1933 i Bjerringbro. I sine unge dage arbejdede Bent Tage som landmand, men blev klar over, at han skulle noget andet. Han blev gift med Inger i 1956. Efter en uddannelse i diakoni og studier på Fjellhaug i Norge, rejste Bent Tage og Inger med to små børn i 1960 til Tanzania for Brødremenighedens Danske Mission. Det var dengang missionærer sejlede til Afrika. Det blev starten til et engagement og en kærlighed til Tanzania, som holdt sig livet igennem.

I 1960erne talte BDM’s missionærer primært kinyamwezi og det var også klart Bent Tages afrikanske modersmål, selv om han senere mere brugte swahili. Uden at kunne bevise det, vil jeg sige, at Bent Tage nok var den sidste dansker, der kunne tale og skrive kinyamwezi på et højt plan. Ordet wangaluka er titlen på en selvbiografi af Bent Tage. I Unyamwezi er det stadig i dag god stil om morgenen at hilse på hinanden med et wangaluka, godmorgen, eller ordret oversat ”lyset bryder frem”. På sæt og vis kan netop det udtryk stå som overskrift over Bent Tages liv.

Bare for at give et indtryk af Bent Tages betydning for BDM og missionsarbejdet i Unyamwezi, så skal det nævnes, at han havde kendt Kipamila, den første mnyamwezi, der blev kristen. Kipamila var i en høj alder med til at modtage Inger og Bent Tage, da de ankom til Kitunda i 1963.

Efter en start i Sikonge, blev arbejdsstedet i første omgang Usoke, hvor Bent Tage oplevede udfordringer i arbejdet. Tre år senere efter endt orlov, blev Inger og Bent Tage kaldet til at være præstepar i Kitunda. Det blev gode år med masser af klassisk missionærarbejde i et stort sparsomt befolket område.

Det var år, der både nationalt og i kirken bød på store forandringer, idet Tanganyika blev selvstændigt og det samme gjaldt for kirken. Det blev også år, hvor der var en stor vækkelse i Kitunda-omådet. Der var sammenhænge med det, der kaldes Den Østafrikanske Vækkelse i områderne omkring de store søer. Inger og Bent Tage mødte en gruppe vækkelsesfolk, herunder også præsten Ernest Baruti, som jeg faktisk mødte i Tabora nu her i januar 2021. Jo, der er sammenhæng i historien. Vækkelsen i Kitunda begyndte i januar 1966 og ifølge Ingers og Bent Tages beretninger blev mange frelst. Sidst i 1968 måtte familien vende hjem til Danmark foranlediget af at Inger blev syg. Inger og Bent Tage var efter nogle meget gode år i bl.a. Kitunda kommet hjem.

Os, der kendte Bent Tage og Inger var klar over, at der var mange, de hver eneste dag bad for. Mange år senere kunne vi stadig mærke, hvor meget Kitunda betød for Bent Tage. Han havde fået lov til som missionær at stå i en vækkelsestid og opleve, at mennesker tog imod evangeliet.

I Danmark blev Bent Tage kaldet som præst i Farsø og senere i Dorf og Dronninglund, og efterfølgende som højskolelærer på Børkop Bibelskole. Endvidere blev Bent Tage rejsepræst for Indre Mission og feltpræst.

Inger døde i 1997 efter et rigt menneskeliv, der i de sidste mange år var præget af sygdom, men også taknemmelighed til Gud

Bent Tage blev igen kaldet af BDM til at rejse til Tanzania. Det blev på ny gode år. En stor og god ting var det, at Bent Tage fandt Kirsten Troelsen, som havde en fortid som missionær i Tabora. Det var en stor glæde, at Kirsten og Bent Tage blev gift i 1998 og derefter kunne rejse ud sammen som missionærer i Sikonge.

Bent Tage er nu gået hjem. Og mon ikke en dag mange af os skal mødes med et wangaluka. Den dag, da lyset endegyldigt er brudt frem.

Æret være Bent Tage Nielsens minde.