Fest for medarbejdere i handel og genbrug

HANDEL OG GENBRUG | 29.04.2019

Duetten danner ramme om festaften for BDMs mange frivillige

Alle medarbejdere i BDMs handel og genbrug i Christiansfeld er indbudt til hyggelig forårsfest. Det foregår tirsdag den 14. maj om aftnen i Duetten ved Søstrehuset. - Vi har inviteret Eigil Bjerg Mikkelsen, som er tidligere leder af Indre Missions 31 genbrugsforretninger til at inspirere os over emnet: Genbrug - et arbejde med indhold, fortæller generalsekretær Jens Peter Rejkjær. 

- De mange medarbejdere i BDMs handel og genbrug er uundværlige for BDMs missionsarbejde. De gør en stor frivillig indsats hele året rundt, og der kommer rigtig mange kroner i kasserne rundt om i de 4 butikker i byen og i stjernesalget. Penge som går direkte videre og bliver støttekroner i missions og hjælpearbejdet. Vi vil derfor gerne give vores medarbejdere en hyggelig aften i hinandens selskab, og har sørget for lidt god mad og lidt inspiration udefra til 'dessert' med Eigil Bjerg som vores gæst, siger Jens Peter Rejkjær.