Lærer / lærerstuderende eller student søges til Tanzania

Brænder du for at være sammen med børn? Vil du udvikle dig og har du lyst til at lære fra dig? Vil du have oplevelse for livet i Tanzania? Måske er det dig, vi søger?

Familien Toldam Korsgård rejste ud som missionærer i januar 2021 for Brødremenighedens Danske Mission (BDM).

Nu søger vi en lærer, lærerstuderende eller student, som har lyst til at rejse ud og få en oplevelse for livet i Sikonge i Tanzania fra september 2021.

Du skal undervise Halfdan (12) og Vilfred (10) og indgå i livet tæt på en udsendt familie.

Det vigtigste er, at du brænder for at være sammen med børn - og har lyst til at udvikle dig, lære fra dig og er motiveret for at undervise dem dagligt på hhv. 4. og 6. klassetrin.

Vi søger som udgangspunktet en m/k, der kan se sig selv i opgaven 1 - 1½ år frem.

Vi har løbende samtaler for at finde de rette personer, så ring til os eller send din ansøgning og CV til: jpr@bdm-dk.dk

Du er også velkommen til at kontakte general- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær på telefon 2612 5105.

Få et indtryk af hverdagslivet hos familien Toldam Korsgård på facebook: BDM Sikonge eller Instagram: bdm_sikonge