Europæisk Kvindekonference i Zeist

I dagene 28. juni til 02. juli 2018 var der indbudt til europæisk kvindekonference i Zesit i Holland. Temaet for konferencen var "Frihed i Kristus!"
 
Tidligere BDMmissionær Ingrid Markussen fra Christiansfeld deltog i konferencen og fortæller med begejstring om et spændende og indholdsrigt møde mellem mange forskellige nationer - alle forenet i den samme mission: Brødrekirkens missionsarbejde ud over verden.
 
Pastor Johannes fra Zeist bød velkommen til konferecen med ordene fra Heb. 13.2. Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogen uden selv at vide det haft engle på besøg.
Og han fortsatte: Det kniber med gæstfrihed og barmhjertighed i mange lande i Europa i dag. Der bliver holdt mange møder på højt plan om gæstfrihed til at modtage flygtninger / emigranter, men mange lande er i mod det.  Men vi vil forsøge at vise gæstfrihed overfor jer søstre i de her dage. Måske har vi også englebesøg!

 Temaet: Frihed i Kristus, henviser til at vi er sat fri i troen på Jesus, han tager imod os og sætter os fri til at leve vores liv og vise gæstfrihed også overfor fremmede.

Og konferencen kom vidt omkring med emner om flygtninge og emigranter, missionsarbejde, forkyndelse, gudstjeneste og andagter.

Ingrid Markussen præsenterede endvidere sin bog Safari - a jorney in God's plan på konferencen. Læs mere om bogen her