Goddag og farvel i bestyrelsen

03.06.2019

På generalforsamlingen den 26. maj trådte Kirsten Troelsen ud af BDMs bestyrelse. Kirsten rejste i 1981 til London sammen med Ellen og Jørgen Bøytler og videre til Tanzania i januar 1982. Her var hun i første omgang missionær i 8 år i Tabora og senere sammen med Bent i 5 år i Sikonge. Siden 2006 har hun været medlem af BDMs bestyrelse.

Fra BDMs side skal lyde en stor tak for indsatsen gennem 38 år. Vi glæder os til dit fortsatte engagement i BDM på andre måder.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Helene Kierkegaard Petersen. Hun er bosat på Frederiksberg og arbejder som læge. Helene er godt kendt med BDM, som hun har fulgt i mange år, siden hun i 2011 var udsendt som volontør i Kipili i Tanzania. Vi byder velkommen til Helene og ser frem til et godt samarbejde med hende i bestyrelsen.