BDM holder generalforsamling i september

BDMs årlige generalforsamling afholdes fredag den 4. september i Christiansfeld og online. På grund af corona-epidemien blev missionsfesten og dermed også generalforsamlingen aflyst i maj.

Der bliver både mulighed for fysisk fremmøde og online-deltagelse, når BDM afholder generalforsamling den 4. september. Det har BDMs bestyrelse besluttet, efter at BDM var nødsaget til at aflyste missionsfesten i maj måned pga. corona-restriktionerne.

Generalforsamlingen finder sted i Søstrehuset på Nørregade 14 i Christiansfeld fredag den 4. september kl. 15-17. BDM er efterfølgende vært for en kop kaffe for de fremmødte.

Alle medlemmer af BDM vil modtage en indkaldelse og dagsorden med yderligere information senest en måned før generalforsamlingen. Heraf vil de også fremgå, hvordan man har mulighed for at følge generalforsamlingen online via et link til arrangementet.

"Der er i år ingen på valg til bestyrelsen", oplyser generalsekretær Jens Peter Rejkjær som  fortæller, at årsberetninger og regnskab vil blive udsendt på forhånd. " Selv om rammerne denne gang er anderledes end til missionsfesten, ser vi frem til at være sammen om BDMs vigtige arbejde. Vi glæder os til at se jer, enten i Christiansfeld eller online, siger Jens Peter Rejkjær.

Er du medlem af BDM kan du tilmelde dig generalforsamlingen på mail eller på telefon 35294820. Sidste frist for tilmelding er mandag den 31. august kl. 12.00.

Bliv medlem