Gang i genbrug

Sommeren har sparket gang i salget i BDMs fire butikker i Christiansfeld. Det gavner missionen.

Der er kommet godt gang i salget i BDMs butikker og genbrug efter corona-nedlukningen er ovre. De fire butikker i Christiansfeld beretter om mange turister og gæster i byen og dermed en god omsætning i sommerugerne. Også salget af de berømte adventsstjerner går forrygende. - Vi er spændte på, om vi måske endda kan indhente lidt af den omsætning, som gik tabt under coronakrisen, siger informationsmedarbejder Martin Højgaard Jensen.

- Under alle omstændigheder er vi glade for, at butikkerne igen er åbne, og for de mange frivillige ildsjæle, som fortsætter indsatsen uge efter uge. Deres hjemlige indsats gør en stor forskel for BDMs missionsarbejde ude i verden.

Se mere på www.adventsstjerner.dk