Butikker lukket - sekretariatet er åbent

BDMs butikker må fortsat holde lukket, mens sekretariatet er åbent

Corona restriktionerne på detailhandlen betyder, at BDMs butikker i Christiansfeld holder fortsat holder lukket frem til og med den 28. februar pga. corona-restriktionerne. Stjerner kan dog stadig købes på www.adventsstjerner.dk. Lukning kan forventes at blive forlænget, men vi afventer udmeldingerne fra myndighederne.

- Den hvide 13 cm stjerne, som blev udsolgt midt i december forventes på lager igen i februar, siger stjerneansvarlige Erik Baun. Året 2020 blev et forrygende rekordår på stjernesalget, så allerede nu er arbejdet i fuld gang med at forberede højsæsonen i 2021.

Mens genbrugsbutikkerne og Shop Karibu har lukket, holder BDMs sekretariat fortsat åbent under de nuværende restriktioner. Da både Søstrehuset og Christiansfeld Centret er lukket er der dog i øjeblikket kun adgang til sekretariatet efter aftale, men vi træffes som normalt både på telefon og mail.

- Flere møder i BDM-regi er aflyste eller flyttet online. Og en planlagt partnerkonference med provinsen Lake Tanganyika i Kigoma i begyndelsen af februar hænger i en tynd tråd pga. usikkerheden om kravene til ind- og udrejse af Danmark, oplyser generalsekretær Jens Peter Rejkjær.