BDM, genbrug, butikker, handel, adventsstjerner

BDMs butikker åbner igen

BDMs butikker i Christiansfeld er igen åbne for vores kunder. Shop Karibu i Søstrehuset afventer dog Christiansfeld Centrets genåbning og åbner forventeligt mandag den 8. juni.

”Vi glæder os til at se vores kunder igen”, lyder det fra BDMs butikker i Christiansfeld.

Som følge af coronakrisen har BDMs butikker i Christiansfeld holdt lukket siden midten af marts, da mange af medarbejderne hører til de særligt sårbare grupper. Nu åbner vi igen, samtidig med at der tages forholdsregler, så alle, der har lyst, trygt og sikkert kan genoptage den frivillige indsats.

På Prætoriustorvet i Christiansfeld åbnede BDM butikken tirsdag den 12. maj og BDM Genbrug torsdag den 14. maj. I uge 21, onsdag den 20. maj, åbnede også Møbelhuset på Kongensgade igen.

Også medarbejderstaben i Shop Karibu i Søstrehuset på Nørregade glæder sig til at åbne igen, men afventer lige nu Christiansfeld Centrets genåbning, som forventes at blive den 8. juni.

Nye varer og årsstjernen ankommet

Kig ind i vores butikker, hvor der også er kommet ”nye” genbrugsvarer på hylderne under coronapausen.

Og så er årets samleobjekt for alle stjerne-elskere netop ankommet fra Herrnhut i Tyskland. Årsstjernen 2020 er en smuk mint-farvet 13 cm stjerne, som fås både i BDM Butikken, Shop Karibu (når der åbnes) og i websalget på www.adventsstjerner.dk.

Du støtter BDM, når du handler i vores butikker og online på www.adventsstjerner.dk, hvor overskuddet går til nogle af de mange fattige og udsatte befolkninger, som lige nu har det ekstra svært under coronakrisen.