
1. Giv fødselsdagsgaven videre
Du skal holde fødselsdagsfest, men synes egentlig at du allerede har mere end du har brug for!
På ønskelisten næste gang kan du opfordre dine gæster til at give deres gave til dig til et specifikt BDM-projekt i Albanien, Tanzania eller DR Congo.
For eksempel gav en rund fødselsdagsfest i Danmark for nylig fire elever i Tanzania mulighed for et år med undervisning, kost og logi på Lusangi Bible College i Sikonge.
Kontakt os på telefon 3529 4820 eller e-mail, så hjælper vi dig til at give dine gaver videre, der hvor de gavner bedst.
2. Så et frø med Sennepskornet
BDM ønsker at så evangeliets frø i menneskers liv. Ude og hjemme. Med en lille indsats i din sammenhæng kan du nemt videregive en ’evangelisk hilsen’, samtidig med at du deler nyheder fra BDMs arbejde og er med til at samle midler ind til arbejdet.
Det lille blad ’Sennepskornet’ har igennem 100 år været et lille uanseeligt frø, som kvartalsvis spreder den store historie om Guds mission i en foranderlig verden. Du kan være med til at så dette lille frø i din hverdag. Måske åbner din personlige hilsen andres øjne for missionsarbejdet.
Bliv "Sennepskorn-samler"
- Giv personligt bladet Sennepskornet videre til én eller flere du kender, en god nabo, familiemedlem, ven eller måske en kollega.
- Giv modtageren en opfordring til frivilligt at støtte BDMs udviklings- og missionsarbejde.
- Drik en kop kaffe, eller få en god samtale, når du alligevel står på dørtrappen med Sennepskornet i hånden.
Vil du være med til at sprede Sennepskornet?
Kontakt sekretariatet på telefon 3529 4820 eller e-mail