Visioner for den lutherske Brødrekirke i Albanien

På en lederkonference med deltagelse fra alle lande og kirker, der støtter arbejdet i Albanien, er nedenstånde visionsdokument fremlagt og vedtaget i april 2009 for den lutherske Brødrekirke i Albanien:

At involvere flere mennesker i et aktivt menighedsliv og opmuntre til åndelig vækst

- Forsøge at styrke vores kirke som et fællesskab grundlagt på tro og kaldelse/embede

- Vores kirkes historie begyndte ikke som de fleste andre kirkers. Vi begyndte som små grupper, hovedsageligt kvinder og børn. Efter 16 års aktiviteter føler vi nu behovet for at få mere formaliserede rammer. Hertil behøver vi særlig støtte fra jer til:

1. teologisk viden/fundering, så vores tro ikke bliver forenkelt og simpel, et greb et ud af luften

2. styrkelse af vores identitet som en evangelisk albansk kirke    

At bringe mennesker til at forstå relationen mellem teologi og tilbedelse/tro:

At de nødvendigvis må hænge sammen

- I forlængelse af tidligere nævnt, forsøger vi at formulere os mere præcist, for det er tid til at tale klarere om kernen i den kristne bekendelse, den lutherske bekendelse og om troen i det hele taget. Dette er meget vigtigt i Albanien lige nu, hvor kristne og muslimer stadig fejrer hinandens helligdage og erklærer, at vi tror på den samme Gud.

- Påstand og spørgsmål: Hvordan bør vi reagere i denne situation? Skal vi være tolerante? Vi siger ofte, at et troende menneske er tættere på os end et ateistisk menneske; er det rigtigt? Hvordan håndterer vi dette forhold overfor mennesker, som er unge i troen, og som ikke endnu er konsoliderede i, hvad de tror på?

Udbrede vores Menighedsgruppe i Tirana og andre byer

- At finde de mest effektive og givende måder at dele troen med andre mennesker

Udvide det kristne arbejde blandt mænd

- Grundet kulturen og vores kirkes historie er mænd ofte mere distancerede til vores arbejde. Vi forsøger løbende at involvere dem i stigende grad – det er vigtigt at styrke dette arbejde ved at finde gode måder at gøre det på. Børnene i vores kirke inviterer sædvanligvis deres mødre, men sjældent deres fædre.

Udvide arbejdet blandt børn og unge

- Mangfoldighed og kvalitet i arbejdet med børn og unge

- At definere den nye/næste generation i kirken; ledere og med-ledere

- At opmuntre børn og unge ved at arbejde tålmodigt med dem, for at få dem til - At forstå, at de er kirkens fremtid og derfor at få identificeret mulige ledere for fremtiden

Opbygge struktur omkring det frivillige arbejde i kirken – hvorfor frivilligt arbejde er vigtigt

- Vores kirke har en særlig tilknytning til FKH, og FKH inkluderer humanitære aktiviteter på nogle forskellige områder

- Det frivillige arbejde er uundværligt i de områder, hvor vi må kombinere vores kristne opgave med vores humanitære opgave

Plante menigheder i andre byer

- Dette forbliver en del af vores visioner, samtidig med at vores primære vision er at styrke arbejdet der, hvor det allerede eksisterer

At udvikle musikalske evner – vi må/har behov for at undervise i musik, instrumental og vokal træning i vores kirke

- I forhold til at styrke det kristne fællesskab

At få flere mennesker til at forstå dåbens betydning og nødvendighed

- Udbrede information og viden om dåb for både døbte og ikke-døbte medlemmer.

- Overbevise mennesker om dåbens vigtighed

- Indbydelse til og oplæring i dåb

- Vi respekterer andre kirkers dåbssyn, og vi betragter vores menighed som økumenisk

Hvordan kan vores visioner blive til virkelighed? Gennem...

- Bøn

- Evangelisation: Strategi, at mindst to gange/år rejser prædikanter rundt i Albanien

- Engagement

- Ledertræning

- Tjenende lederskab

- Investering i ungdommen: Træne, forberede, opdrage og udvikle unge til  dygtige ledere

- Sjælesorg

Visioner for vores kirke i fremtiden

En kirke, som er på rejse i troen

En kirke, som er et lys i samfundet – både åndeligt og fysisk/konkret

En kirke, som arbejder med/på lovprisende fællesskab i Kristus

En kirke, som samarbejder med andre både lokalt, nationalt og internationalt

En kirke, hvis medlemmer lærer og vokser i henhold til at tjene kirken med tro, ansvarlighed og åndelig hengivenhed

En kirke, som søger åndelig berigelse ved at anerkende den vigtige rolle, som ethvert medlem, enhver ansat og enhver leder har i den kristne mission

En kirke, som har omsorg for mennesker i alle aldersgrupper, og som arbejder for at fremme og udvikle den enkelte kristnes nådegave