Fest for Mads Refshauge Jakobsen

Det var en stor festdag i Løsning kirke den 18.09.2016, da Mads Refshauge Jakobsen blev udsendt under gudstjenesten. Der var forbøn for Mads ved sognepræst Sune Skarsholm og generalsekretær i BDM, Jens Peter Rejkjær. Henved 400 deltog i den festlige gudstjeneste. Efter gudstjenesten var der frokost, fest og farver for hele familien!

Rigtig mange deltog også i det efterflg. arrangement, hvor der ud over grillpølser blev solgt donationer, lotteri og meget andet for mere end kr. 40.000,- til Mads' uddannelse i England.
På alle måder blev det en meget stor festdag med højt humør, gode ord og ønsker for den kommende missionær. Og ikke mindst med Guds velsignelse over dagen og tjenesten.

I BDM er vi taknemmelige for den store opbakning, der er i Løsning til Mads' ansættelse og uddanelse som missionær. Og vi glæder os til at følge Mads hele vejen i forløbet.

Læs mere om Mads' ansættelse her