Sygeplejerske blandt spedalske

Elisabeti Joram Sinyanya er sygeplejerske og plejer de 13 spedalske, der lige nu er indlagt på Sikonge Distriktshospital i det centrale Tanzania. Spedalskhedsarbejdet er grundlagt af Brødremenighedens Danske Mission (BDM).

- Jeg holder meget af mit arbejde, selv om det selvfølgelig gør mig ondt for de syge, fortæller Elisabeti. Hun har arbejdet på Leprosariet, som afdelingen hedder, i otte år, og hendes opgave består primært i sårbehandling.

Spedalskhed er stadig udbredt i Tanzania. Sygdommen lammer nerverne i huden og skaber deformiteter i hænder, fødder, næse, ører og øjne. Man mener, spedalskhed smitter gennem luftvejene. Sygdommen har en inkubationstid på mellem 3 og 5 år, nogle gange længere, hvorfor en spedalsk uden at vide det kan nå at smitte mange mennesker. Heldigvis er 95 procent immune over for spedalskhed. Og en flermedicinsk behandling kan stoppe sygdommen og gøre patienten smittefri indenfor et døgn. Spedalskhedsbakterien trives i kølige områder af kroppen, i huden, ved albuerne, næsetippen, øreflipperne, hænderne og fødderne. Den angriber derfor de perifere nerver i huden. Sygdommen opdages ved prikken i fingre og tæer, følelsesløshed i huden, lyse pletter og blister. Blisterne kommer af, at patienten brænder sig på ild og varme gryder, fordi de ikke kan føle noget. Derfor pådrager de sig også skrammer, som bliver til væskende og lugtende sår. Sårene behandles ved at patienten sætter sine fødder i saltvand en halv time, hvorefter de smøres ind i vaseline og forbindes.

- Det gør mig ondt for de syge, som jeg føler stor medlidenhed for. Derfor er det en ekstra glæde for mig at kunne hjælpe dem. Jeg medicinerer dem, forbinder deres sår og giver dem råd og vejledning i hvordan de skal holde sårene rene, fortæller sygeplejerske Elisabeti Joram Sinyanya.

Svend Løbner