Seniorvolontørerne Birthe & Kaj Bruun på arbejde

Tur til Rwanda, Burundi og Tanzania forår 2017

Første mål på rejsen var Rwanda.
Lørdag d. 31 marts tog vi af sted, og vi landede i Rwanda kl. 19. Pastor Nepo og hans frue modtog os. Vi boede godt på et katolsk center.
Søndag var der festgudstjeneste med 230 mennesker, og tre kor medvirkede. Der var altergang. og det gik rigtigt til. Først skulle alle vaske hænder. Det undrede vi os lidt over, og det tog lang tid. Men det var et dekret fra regeringen, sagde de. Ja, hvad skal den ikke blande sig i!
Der var 28 elever på kursus i Rwanda. Helt unge er de alle, glade og ivrige efter at lære mere. Emnerne for undervisningen er ikke så forskellige fra år til år. Der er altid megen bibelundervisning, Brødrekirkens historie og liturgi, sygdomme og hygiejne. I år havde vi også valgt at undervise om det kristne ægteskab.
Vi kørte hver dag til og fra kurset med den samme chauffør. Den sidste dag, vi var i Rwanda, var der stille overalt. Det var mindedag for den forfærdelige massakre i 90'erne. Vores chauffør mistede sin far, mor og 4 søskende i det blodbad.

Rejsens næste mål: Burundi
Efter en vellykket uge fløj vi til Burundis hovedstad Bujumbura. Her blev vi modtaget af 40-50 mennesker, et kor, blomster og gaver. Det var helt overvældende. Der var velkomst og mad i kirken, samt en masse sang og glæde.
Palmesøndag var der 19, der blev døbt, og seks kor medvirkede, så det blev en 5-timers gudstjeneste.

Kurset blev en god oplevelse. Der var inviteret 38 præster med fruer. Alt virkede perfekt. De fik en masse at vide om Brødrekirkens identitet, og vi underviste om det kristne ægteskab samt om Helligånden og dens virke. En del af Efeserbrevet var også med i undervisningen. Der blev desuden undervist om prostata-cancer, tuberkulose og diabetes af en lokal læge.

Vi fandt ud af, at mange af præstekonerne hverken kunne læse eller skrive, så der blev givet en kraftig opfordring til deres mænd om, at de skulle lære fra sig. Kvinderne var glade for at være med men bad så mindeligt om, at næste år skulle de have kursus uden mændene.

Vi fik lækker mad hver dag, og der blev lavet motion flere gange om dagen. De nød, når Kaj løb foran med hele bundtet bag efter syngende og leende.
En lille familie havde haft brand i deres hus og alt inventar var væk. Det var dejligt at opleve, at kirken var trådt til og havde hjulpet dem meget.
Kvinderne har gang i et projekt med høns, og det er jo som ”Konen med æggene”, når jeg lige har det og det, så går det fint. Vi håber, det vil lykkes for dem, så det ikke falder fra hinanden. Vi kunne hjælpe dem lidt på vej.

Turen til Tanzania
Nu var de 10 dejlige dage gået, og vi skulle videre til Tanzania. Formanden og generalsekretæren kørte os den seks timer lange tur fra Bujumbura til Kigoma. På turen blev vi stoppet af politiet et par gange. Den ene gang fordi formanden Pascal kørte lidt for hurtigt. Betjentene ville have 30.000 shilling (ca. 100 danske kr.), men de to præster steg ud af bilen og snakkede og snakkede med de to politifolk, og ca. 10 min. senere kom de og sagde: ”Så, nu har Gud ordnet det hele.”

Det var godt igen at være i Kigoma og se alle dem, vi kender der. Der blev holdt to kurser med ca. 50 deltagere. Det første var for 28 mænd og to kvinder. På alle kurserne har der været nye, og det er godt, så flest muligt får undervisning. Emnerne for undervisningen var de samme som de andre steder. Der er altid stor spørgelyst, og det glæder vi os over. De fik alle et moskitonet, samt sæbe og tandbørste. Vi havde 150 tandbørster med.
Pludselig en dag midt i undervisningen blev der sendt bud efter Katale, kirkens formand. Han skulle omgående komme på politistationen i Ujiji. En ung muslimsk mand, der er blevet kristen og kommer i kirken, var blevet grebet af sin familie. De ville slå ham ihjel. Mens Katale var væk, stod vi alle op og sang og bad for situationen.
Da Katale kom tilbage, fortalte han, at sagen var dysset ned. Betjenten, der skulle føre sagen, var en kristen, og Katale kendte ham. Så stor tak til Gud for det.

Det følgende kursus var for 25 helt unge. Der var fire piger med denne gang. Der var også nogle med her, som kunne spille, så der blev sunget og danset i pauserne. Igen en uge med intens undervisning.

Vi møder en masse glade og taknemlige mennesker, og vi er selv meget taknemlige for, at vi får mulighed for at rejse de mange gange.

Stor tak til Gud og dem, der hjælper os.

Birthe og Kaj Bruun
Seniorvolontører