Et nyt kapitel

Den 1. januar begynder et nyt og, tror vi, spændende kapitel for BDM, Brødremenighedens Danske Mission.

Vi har sekretariat i Søstrehuset på Nørregade 14 i Christiansfeld. Vi har samlet vore aktiviteter i Søstrehusets vestfløj, hvor BDMs økonomiansvarlige, Inge Marie Eckhardt nu har sit kontor mellem projekt- og infosekretær, Betina Fredensborg Hoffmann og missions- og generalsekretær Erik Bauns kontorer.

Der er et godt pakke- og lagerrum, hvorfra vi året rundt sælger Brødremenighedens adventsstjerner. Vi er

sikre på, at vores »nye« sekretariat bliver godt. Vi har ikke fået nye og moderne lokaler, men BDM’s sekretariat er, hvor det skal være, midt i Brødremenighedens by, Christiansfeld.

 

Fra 1. jan. har BDM fået nyt telefonnummer: 35 29 48 20. Når du ringer til BDM, bliver du budt velkommen og opmuntret til at trykke dig frem til den medarbejder, som du gerne vil tale med. Vi er klar ved telefonerne til en snak om mission, om gaver, PBS-aftaler, mødeaftener, volontørpladser, genbrugsarbejde osv.

16-12-2011