Ny kirkeledelse i Rukwa-provinsen valgt

Fra den 13. til den 15. september 2017 blev der afholdt synode i Sumbawanga, hvor man valgte ny kirkeledelse for Rukwa-provinsen i Tanzania, der har sit hovedsæde i Sumbawanga. De delegerede valgte Erup Rupia Simae som ny formand. Simae kommer fra en stilling som projektleder i provinsen og har i øvrigt tidligere været formand for Brødrekirken i Rukwa-provinsen (ca. 10 år siden). Som hans stedfortræder blev Asagile Mwandagasya valgt. Og som ny generalsekretær i Brødrekirken i Rukwa-provinsen blev Emmanuel Adam Sikazwe valgt.

BDM er igennem mange år engageret i forskelligt arbejde i Sumbawanga. Børnehjemmet Peter’s House ligger her og er bygget med hjælp fra sponsorer i Danmark, som iøvrigt også støtter driften økonomisk under BDMs ledelse. Det er et gadebørnsprojekt for forældreløse børn i Sumbawanga.
BDM udsender også volontører til projektet. Desuden understøttes andre projekter i Sumbawanga, ligesom missionsstationen i Kipili ved Tanganyikasøen ligger i Rukwa-provinsen. Det betyder, at BDMs udsendte missionær, Knud Elmo Knudsen også lægger en del af sin arbejdskraft i Sumbawanga.