Missionsfest 21. maj 2017

Med høj sol og blå himmel mødtes en stor skare BDMvenner fra nær og fjern til festlig gudstjenesten i Brødremenighedskirken kl. 10.00. Pastor Jørgen Bøytler var liturg og biskop Steen Skovsgaard prædikede for de ca. 175 fremmødte.

Efter gudstjenesten var der frokost i de skønne rammer i Søstrehuset, hvor Multisalen blev indtaget.
Og det blev en dejlig festdag med besøg fra Stjernebjerget i Palæstine/Israel og en gribende beretning om arbejdet der. 
Mads R. Jakobsen var kommet hjem fra England, hvor han er på missionæruddannelse for senere at blive udsendt sammen med sin - til den tid - ægtefælle, Denice. Parret blev præsenteret for missionsforsamlingen og lagt hen til vennernes forbøn og støtte.
Marjo og Berte Muizebelt var også hjemme fra Tanzania/Congo, hvor de er udsendt indtil sept. 2017 for at overdrage PHC-projektet til lokale myndigheder og medarbejdere.

Og som noget helt nyt var der for første gang i historien generalforsamling, hvor reviderede vedtægter blev godkendt; der blev aflagt beretning af formand Jørgen Bøytler og generalsekretær Jens Peter Rejkjær aflagde arbejdsberetning.

Alt i alt en dejlig dag, hvor arbejdet blev præsenteret og venner og bagland fik mulighed for et gensyn!

Missionsfesten i 2018 er den 6, maj (5. søndag efter påske)