MCWT - Brødrekirken i Vest-Tanzania

Provinsen Moravian Church in Western Tanzania (MCWT).

Brødrekirken i Vest Tanzania er en provins i det verdensomspændende Brødre-Unitet (MCWT er én ud af fire Brødrekirkeprovinser i Tanzania), som har provinser i Europa, Afrika, Nord Amerika og Sydamerika, foruden arbejde i Asien.

Historisk.

Arbejdet, der i dag er Provinsen MCWT begyndte i 1897, da Brødrekirkens europæiske Missionsorganisationer overtog et temmelig mislykket missionsarbejde fra London Mission Society i et område vest for Tabora. Der blev bygget missionsstationer i Ussoke, Ichemba, Sikonge, Ipole og Kitunda og senere hovedkvarteret i regionshovedstaden Tabora.

Indtil 1962 var MCWTs område betragtet som missionsområde, lederen var en Superintendent indsat af den Britiske Brødrekirkeprovins. Derefter blev provinsen selvstændig og en biskop og en provinsbestyrelse blev valgt. I de følgende år voksede kirken og har i øvrigt gennemgået en udvikling i lighed med de 3 Brødrekirkeprovinser i Tanzania: Flere og flere medlemmer, flere og flere kirker, sogne og andre aktiviteter.

Fakta-oplysninger:

Provinsen MCWT omfatter Brødrekirken i Tabora, Kigoma og Shinyanga regioner som de primære men er også tilstede i andre af de omliggende regioner.

Medlemmer 102.250 medlemmer
Sogne 59 sogne og 480 menigheder
Præster 64 præster.
Helse- og socialt arbejde

MCWT er ansvarlig for Sikonge Hospital (startet i 1923); 10 helseklinikker (dispensaries) fordelt i Sikonge og Tabora distrikter;

Uddannelse

Sikonge Spedalskhedshospital Kidugalo og Kanoge; landsbyer beboet af mennesker handicappet af spedalskhed.

Sikonge Bible College med tre institutter: Evangelist uddannelse (to-årig); præsteuddannelse (tre-årig), High school med Form 5-6 (to-årig); Sikonge Secondary School, Form 1-4 (fire-årig); Ussoke Secondary School, Form 1-4 (fire-årig); sammen med de øvrige provinser TEKU i Mbeya, præsteuddannelse. Sikonge Workshop, tømrer- og snedkerværksted, bygningshåndværk;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desuden har MCWT et hostel i Tabora og en række mindre projekter, især møllerimaskiner.

BDM's engagement

Udsendelse af medarbejdere til hospital, værksted og Bible college. Økonomisk støtte til MCWT’s drift, Sikonge Bible College, hospital og spedalskhedsarbejde, HIV/AIDS-bekæmpelse, håndværk. Udsendelse af volontører til at undervise i engelsk på kirkens skoler. Økonomisk og anden praktisk støtte til en række af kirkens aktiviteter.

Fremtiden: Kirken oplever stadigvæk god vækst i medlemstal, sogne og aktiviteter. Især i Kigoma distrikt og Lake Victoria distrikt er væksten synlig. Desuden arbejder kirken på at at forbedre medarbejderes uddannelse, konsolidering af økonomien og udvikling af infrastruktur.

BDM og MCWT er indstillet på et fortsat samarbejde omkring opgaver, der af begge parter anses for at være vigtige.