Maibritt, der var volontør i Cheke Chea i efteråret '13 fortæller om sine oplevelser:
"Mit ophold i Kipili har været den største omvæltning i mit liv, og det har forandret mig meget personligt. Mine værdier har forandret sig meget, og det, som tog fokus i mit liv før, betyder ikke så meget mere. Især mit arbejde i Cheke chea har gjort at mine relationer til andre mennesker er blevet betydeligt vigtigere end mange andre ting. Det er vigtigt for mig at vi viser hinanden gensidig kærlighed og omsorg. Gud har arbejdet rigtig meget i mig i Tanzania og månederne efter, jeg kom hjem, og jeg sidder tilbage med et ønske om at finde ud af, hvad Gud har af planer for mig og udføre dem, for det er virkelig blevet den største mening med livet for mig. Mest af alt, så er jeg blevet meget mere taknemmelig, og jeg er blevet bedre til at lægge mærke til hverdagens små glæder. Det er blevet vigtigt for mig at takke Gud, også på de dage, hvor jeg synes alt er træls. For lige meget hvad, så har jeg noget at takke Gud for hver dag: At solen har skinnet, et varmt bad, internettet som næsten altid fungerer, at jeg bliver mæt hver dag, og at jeg har en familie, som elsker mig"