Et dryp fra Mads´ undervisning på All Nations

Guds mission. 

Mads, som i øjeblikket studerer på All Nations Christian College i England, skriver om tanker og indtryk fra et foredrag af Eddie Arthur.

Konceptet "Missionsselskaber" er fra nyere tid, da mission på tværs af lande blev mere organiseret. Missionsselskaber blev i sin tid oprettet for på verdensplan at få et større samarbejde mellem kirker og mission, og for at kunne samle en større sum penge til gavn for missionen. Missionsselskaberne har gennem årene haft stor indflydelse på struktureret mission, så man undgik at lave de samme fejl flere steder. Med spørgsmålet om, hvor vidt vi bør fortsætte med missionsselskaber eller gå tilbage til, at hver kirke står for sin egen mission, udfordrede Eddie Arthur de studerende på All Nations Christian College.

Første problem: For meget forretning
Han argumenterede for, at et af problemerne i missionsselskaberne er, at der er gået for meget forretning i det. Da missionsselskaberne har gang i så store projekter, er de afhængige af mere end en kirke, og hvis der opstår problemer og vanskeligheder med gennemførelsen, vil konsekvenserne af evt. fejl være voldsomt store.

Andet problem: Uenighed om projekter
Næste problem kan opstå, når flere kirker bestemmer sig for at støtte et projekt fx at købe et trommesæt til en kirke i Tanzania, og pengene bliver samlet ind. Så forventer de kirker, at pengene bliver brugt til et trommesæt. I praksis har kirken måske mere brug for løn til en præst, som fortsat kan forkynde evangeliet. Hvis missionen beslutter at give pengene til præstens løn, kan der opstå mistillid mellem kirkerne og missionsselskabet.

Tredje problem: Manglende bøn
Det tredje problem, som bliver nævnt, er, at der ikke er bøn nok i missionsselskaberne. Der er for mange led, og derfor ved man ikke hvad og hvem, man skal bede for. Skal man bede for kirkens støtte til missionen, dem der administrerer, dem der bruger eller dem der modtager midlerne? Eller skal man bede for dem, som efter at have modtaget alt fra missionen, nu selv skal gøre tjeneste ved at udbrede evangeliet?

Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i det, jeg kender fra Brødremenighedens Danske Mission.
BDM og første problem
Med hensyn til første problemstilling er det sandt, at hvis hele Brødrekirken skulle gå ned, så ville det gå ud over mange mennesker. Jeg synes ikke, det skal være argument for, at man skal lave mindre projekter. Det er dejligt, at vi i fællesskab kan gøre en forskel for mange mennesker. Vi skal ikke bare sende penge til missionen, men det hele starter med, at vi er mange, der vil gøre en forskel. Brødremenighedens Danske Missions arbejde starter ikke på kontoret, det starter hjemme hos dig.

BDM og andet problem
Den anden problemstilling skal tages seriøst, for ellers kan det skabe splid. Det er nødvendigt for et missionsselskab at spille med åbne kort. Det skal være tydeligt, hvad pengene går til, når vil samler ind. I tilfælde af at vi finder det nødvendigt at bruge pengene på noget andet, end det vi først havde meldt ud, må vi fortælle det, som det er. Det kræver mod af os som organisation, men det er vigtigt, at vi gør det. I sidste ende ønsker vi alle, at det er Guds mission vi gør. Ændringer kan forekomme, og det må vi være ærlige omkring.

BDM og tredje problem
Anklagerne med at der ikke er bøn nok, kan jeg ikke genkende i Brødremenighedens Danske Mission. Alle led i kæden skal der bedes for, da alle, der medvirker til missionen, er vigtige. General - og missionssekretær Jens Peter Rejkjær siger det sådan: ”Jeg samler ikke medlemmer, jeg samler forbedere”. Tak til alle, der beder for en del af kæden. Bøn er det, der rykker. Hvis vi ikke bad, ville missionen ikke bestå.

Missionen og os
Vi er alle en del af Guds mission i verden, og det er ikke kun os, der arbejder under Brødremenighedens Danske Mission, der har ansvaret for missionen. BDM har mere end 100 års erfaring i Tanzania, og det har givet os 100 års erfaringer, både gode og dårlige. Kirker, der er gået uden om missionsselskaberne, risikerer at begå de fejl, som nogle missionsselskaber allerede har lært af.
Man kan naturligvis drive mission på andre måder end gennem missionsselskaberne - og fremtiden vil måske give os nye muligheder. I øjeblikket er strukturen med missionsselskaber en vigtig del, hvilket de studerende også var enige om i debatten, der fulgte foredraget. Det er vigtigt, at vi alle husker, at det er Guds mission. Brødremenighedens Danske Mission kender sin plads i Guds mission, og det er Gud, vi ønsker at følge, og Jesus vi ønsker at fortælle om.

Mads Refshauge Jakobsen,
Studerende ved All Nations Christian College.