Fra d. 18 til d. 25. februar sendte BDM Rachel Lwali til en international kvindekonference i Surinam. Den blev afholdt af brødrekirkens kvindekontor og havde til formål at komme med løsninger og idéer til, hvordan man kan hjælpe hinanden på kryds af kontinenter. Rachel Lwali er en 63 årig kvinde som er bosat i Tabora. Hun har været formand for kvindekomiteen i hendes område og har i hendes formandstid hjulpet adskillelige kvinder med at lave forretningsplaner, så de kunne søge om små-lån.

Søster Rachel Lwali har selv oplevet at få en håndsrækning, da hun i en ung alder valgte at skille sig fra sin mand. Hun var alene med fem børn, som alle enten var i skole eller skulle til at starte. Søster Rachel Lwali startede en lille butik uden foran hendes hus, hvor hun solgte kogte ris og bønner, hun udvidede og endte med at få en plads på markedet. Ved hjælp af det overskud hun fik fra maden, har hun fået alle sine børn igennem skole og fire af dem igennem universitetet.