Kristen/muslimsk fred

ANALYSE: Østafrikanske Tanzania er et forbillede på fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer. Befolk-ningen sætter pris på det kristne missionsarbejde.

Af Svend Løbner, netop hjemvendt fra  Tanzania journalist og  direktør for Kirkeligt  Medieakademi Vestergade 1, Vejen

Tanzania har alle forudsætninger for at blive et land opløst i borgerkrig. Landet består af 120 stammer, og befolkningen består overveANALYSE: Østafrikanske Tanzania er et forbillede på fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer. Befolkningen sætter pris på det kristne missionsarbejde.

Over 50 interviews på en 4.400 kilometer lang rejse afslører, at den jævne befolkning en meget pragmatisk tilgang til livet. Hverdagen skal fungere. Der skal grød på bordet. Derfor må alle gode kræfter trække på samme hammel.

Danske missionærer har i 100 år formidlet kristne værdier og engageret sig i et udviklingsarbejde, der blot på min lille rejse viste sig at bremse spedalskhed, udrydde kolera, fordoble høsten, hjælpe gadebørn og forlige kristne og muslimer.

I den centrale Singidaregion har 280 kristne og muslimske småbønder fordoblet deres høst og i regionshovedstaden Singida står kirke og moské sammen om at hjælpe storbyens 3000 gadebørn. Alt dette med støtte fra den danske hjælpeorganisation International Aid Services.

Omkring Tanganyikasøen har Brødremenighedens Danske Mission dannet sundhedskomitéer i 46 landsbyer. Komitéerne består af både muslimer, kristne og folk med traditionel baggrund. Sammen underviser de i hygiejne og bygger klinikker, så kolera i dag er udryddet på Tanzaniasiden.

Tanzaniere har et meget jordnært forhold til religion. Som en imam udtrykte det: ”Vi beder selv om fredagen og de kristne om søndagen, men ellers samarbejder vi om alt”.

Ekstreme kræfter
Denne fredelige idyl prøver ekstreme kræfter at ødelægge. Men netop i Zanzibar driver Danmission et Dialogcenter, hvor kristne og muslimske ledere har dannet en forsoningskomité, som drager ud i landsbyerne og gyder olie på vandene. 

Mange har den opfattelse, at hvis man fjernede religionen, ville der være fred i verden. Men vi siger: Fordi religion er en del af problemet – sammen med sociale og politiske årsager – skal religion også være en del af løsningen, fortæller Danmissions dialogkonsulent på Zanzibar, Daniel Nygaard Madsen.

Hvilken forskel gør det kristne missionsarbejde så? På rejsen interviewede jeg flere end 20 kristne fra fem ”danske missionsfelter”:

1. Den kristne mission bragte oplysning og uddannelse. For flere afrikanske stammer er evangeliet svaret på stammemyter om en kommende messiasskikkelse. Sådan var det for taturustammen i Sanjaranda. Derfor åndede de lettet op, da de hørte missionæren fortælle om Jesus.

2. For mange betød kristendom og kirke et endeligt stop til det alkoholmisbrug, som ødelagde helbred og familier. Jeg var overrasket over, hvor mange, der havde haft et ødelæggende alkoholmisbrug, før de blev kristne.

3. De fleste fremhæver, at missionsarbejdet gav dem kontakt med omverdenen, som en landsbyældste fortæller: ”Missionærerne kom med oplysning. Deres budskab opfyldte vores stammemyter. De gav os viden og åbnede verden for os. Vi fik værdighed som borgere i den store verden.

Hassani Ramadani tv. er muslim, men alligevel taknemmelig over, at frikirken i Singida har taget hans nevø ind på deres børnehjem. Barnet er pukkelrygget og levede ellers af tiggeri på gaden. Foto: Samuel André.

Der er udbredt respekt for missionens arbejde med de tre s’er: spiritualitet, sundhed og skolegang. Her bliver missionær Knud Knudsen modtaget af 100 skolebørn ved ankomsten til storbyen Moba ved Tanganyika-søen. Foto: Svend Løbner