Spedalskhedsarbejde i Øst Jerusalem og Stjernebjerget

Spedalskhedsarbejdet i Jerusalem begyndte i 1867. Den tyske Baronesse von Keffenbrink-Ascheraden besøgte det hellige land og så tæt på Zion-porten hvor dårligt de spedalske havde det. Hun købte en grund uden for Jaffa Porten og byggede et hus til dem. Men da huset skulle bemandes, og da baronessen havde hørt om Brødremenighedens spedalskhedsarbejde i Sydafrika, i øvrigt på Robben Island, hvor Nelson Mandela jo sad fængslet i mange år, ja så kontaktede hun Brødrekirken i Herrnhut og Friderich Tappe og hans hustru, der havde været missionærer i Labrador sagde ja til at stå for arbejdet i Jerusalem. Finansieringen af arbejdet blev gradvist overtaget af Brødrekirken og i 1880 kom Unitets Ældste Konferencen, den senere verdensomspændende Brødrekirke til at stå for det hele. Man finansierede en del af arbejdet ved at man plantede en vingård. Forskellige tyske missionærer stod for arbejdet i de følgende år.

I 1887 indviede man et hjem, kaldet Jesus Hilfe, Jesus Hjælp. Der var apotek, søstreværelser, kvindesal, kirke, lægeværelse, husholdningsrum, mændenes sal og forrådsrum. Desuden en stor have og en regnvandscisterne.

Huset var tæt på at gå tabt unde Første Verdenskrig, en overgang besatte tyrkerne Jerusalem, og der var også hungersnød. Men på grund af Brødrekirkens internationale sammensætning endte det med, at arbejdet kunne fortsætte.

En komite under Unitets Ældste Konferencen, der havde hjemme i Herrnhut, havde ansvaret for spedalskhedsarbejdet. I august 1920 var der en Unitetskonference i Zeist, hvor ansvaret for Jesushjælp blev overdraget til den britiske Brødrekirke. Det var i øvrigt ved samme konference at BDM for første gang viste sig på Brødremissionens landkort som en selvstændig organisation, idet konferencen besluttede at BDM skulle arbejde sammen med briterne i Unyamwezi.

De spedalske var både muslimer, jøder og kristne. Det var ikke tilladt at drive decideret mission iblandt patienterne, men det var dog tilladt at holde morgenandagt. En arabisk kristen havde ansvar for, hvad man kaldte de spedalskes åndelige pleje. En dansk missionær, pastor Alfred Nielsen holdt en overgang regelmæssigt gudstjenester i Jesushjælp, men mest kendt var nok i Danmark de danske diakonisser, der  arbejdede der. Søster Katharina Gorrsen arbejdede der fra 1937, og Søster Oggeline Nørgaard oversøster i Jesushjælp i 34 år og blev senere forstanderinde for Søstrehuset her i Christiansfeld. Typisk have Brødremenighedens diakonisser fået deres uddannelse på Diakonissestiftelsen Emmaus i Niesky.

På grund af den politiske situation efter dannelsen af staten Israel i 1948, blev huset solgt til den israelske regering i 1950. I 1952 bad Brødrekirken to brødre om at finde et nyt sted at købe jord og i 1957 købte den internationale Brødrekirke så grunden uden for Ramallah og Stjernebjerget startede.

Efterhånden blev spedalskheden bekæmpet i området, og Stjernebjerget blev gjort til et hjem for mentalt handicappede børn og unge. 

Stjernebjerget er stadig en såkaldt Unity Undertaking, altså en institution under den verdensomspændende Brødrekirke, og ansvaret for driften ligger nu hos den Fastlandseuropæiske Brødrekirkeprovins, som Danmark også er en del af.

Jørgen Bøytler
Formand for BDM

Læs mere om Star Mountain her