CHEKE CHEA PROJEKTGRUPPE

Cheke Chea har en projektgruppe af fire tidligere volontører. Deres opgave er at fundraise penge til projektet, så der kan bygges flere cheke chea’er og så flere lærere kan få en uddannelse. Cheke Chea er et pilotprojekt, der begyndte i 2008 i Kipili i samabejde med en gruppe hjemvendte volontører, BDM og den lokale brødrekirke. Siden er der opstået Cheke chea’er i 5 omkringliggende landsbyer – og flere er på vej. Det primære formål med førskolerne er at forberede børnene på senere skolegang gennem leg og læring, men visionen rækker længere ud. Det er også ønsket at påvirke børnesynet i skolesystemet i en mere pædagogisk retning, så børnene har friheden til at være børn, får lov at til at stille spørgsmål og ikke oplever fysisk afstraffelse.

Vores samarbejdspartner, Brødrekirken i Vesttanzania, ser et stort behov for at der etableres førskoler, da der ikke er andre tilbud til børn i den alder, og de som alternativ derfor vil skulle passe sig selv. 

Hvert barn i Cheke Chea betaler skolepenge, som dækker den daglige drift såsom materialer og lærerlønninger. Det betyder, at førskolerne rent praktisk er selvkørende. De penge projektgruppen samler ind går derfor til at bygge nye bygninger og sende lærerne på uddannelse. I år samler de ind til en chekechea bygning i landsbyen Namanzi og en læreruddannelse hertil. 

Uddannelse er vigtig for at Tanzania kan udvikle sig og du kan hjælpe! Støt projektet her med et fast beløb hver måned eller giv et engangsbeløb.

Har du lyst til at følge med, så tjek vores facebookside. https://www.facebook.com/chekechea.

Vil du gerne opleve en Cheke Chea, sender BDM volontører afsted. Du kan kontakte dem her bdm@bdm-dk.dk.

Vil du vide mere om projektet er du velkommen til at kontakte projektgruppen, der består af

Sophie Gammelgaard Trans
Sissel Tind Søndergaard
Maibritt Sandberg Larsen og 
Agnete Aagaard