Brødremenigheden og dens missionshistorie

Brødremenigheden tog sin begyndelse omkr. 1415. Det år blev den tjekkiske magister og teolog Jan Hus brændt som kætter på bålet i Konstans. I løbet af de følgende år voksede tilhængerskaren så meget, at den katolske kirke følte sin position som enerådende kirke truet, hvorfor den indledte en regulær krigsførelse mod tilhængerne af Jan Hus’ tanker .

Det lykkedes den katolske kirke at nedkæmpe opstanden og splitte hussitterne, som dog stadig i det skjulte forsamledes i mindre grupper. En gruppe fik lov til at slå sig ned på et område i Sachsen tilhørende grev Zinzendorf. Her opbyggede de i løbet af få år en by, som de i 1722 gav navnet Herrnhut. Stedet blev i løbet af få år samlingssted for ikke blot bøhmiske brødre, men også for andre, der kæmpede mod de officielt vedtagne trosopfattelser.

Den 13. aug. 1727 kom en vækkelse, der forenede alle de forskellige trosopfattelser i Herrnhut, og hvor de lærte at elske hinanden som brødre og søstre til trods for deres forskelligheder. Denne dato regnes for stiftelsesdagen for Den Fornyede Brødremenighed. Denne kærlighed til hinanden blev grundlæggende for udviklingen af et kollektivt samfund, hvor medlemmerne tog sig af hinanden, indrettede skoler for børnene og bo- og arbejdsfællesskaber for de enlige: enker, ugifte søstre og brødre. Allerede samme år begyndte brødrene, tilskyndet af Zinzendorf, som også selv tog aktiv del i alting, at søge ud i de andre europæiske lande for at virke som sendebude for "det glade budskab".

Stor betydning fik Zinzendorfs egen rejse til Danmark, hvor han deltog i Kristian d. VI.s kroning i 1730. Ikke alene formåede han, gennem de forsamlinger han afholdt, at skabe betydelig opmærksomhed omkring de nye tanker, men han fik også lagt grunden til Brødremenighedens missionsarbejde.

Samme år (1730) opnåede de omvandrende brødre et så godt forhold til en gruppe mennesker i landsbyen Stepping (8 km vest for Christiansfeld), at de begyndte opbygningen af et societet der. Det blev et udgangspunkt for den videre udbredelse af evangeliet, som næsten overalt hvor brødrene kom, var med til at skabe grobund for den vækkelsesbølge, der var begyndt med pietismen.

Efter mange år med stadig tilvækst syntes brødrene, at der ville være grundlag nok for at oprette en selvstændig menighed i stedet for societetet i Stepping. Da brødrene var kendte som retskafne, arbejdsomme og pålidelige mennesker, fik de lov til at købe den gamle kongsgård "Tyrstrupgård", på hvis marker Christiansfeld nu ligger. Da området dengang var dårligt udviklet både handels- og håndværksmæssigt, betragtede man det fra regeringens side som en form for egnsudviklingsprojekt; hvorfor man bl.a. fritog brødrene for værne- og skattepligt i en periode af 10 år. Desuden fik byen købstadsrettigheder, hvilket betød, at den handelsmæssigt ikke var underlagt Haderslev.

Det viste sig at blive en god investering, for i løbet af de ti år, der gik, fra grundstenen blev lagt til det første hus i 1773, til subsidierne udløb, stod faktisk hele den nuværende bykerne omkring kirkesalen med korhusene, præsteboliger og en del selvstændige familiehuse færdige. I tiden op til begyndelsen af 1800 udviklede byen sig kraftigt med 2 store skoler, håndværksmestre og småindustrier inden for alle fag, et betydeligt handelshus.

Indbyggertallet var da på godt 600.

Brødremenigheden består i dag af ca. 300 medlemmer. Deraf er ca. 150 bosiddende i Christiansfeld og omegn, mens de øvrige bor forskellige steder i Danmark, Norge eller Sverige.

Brødremenigheden er et evangelisk kirkesamfund i lighed med og på samme  bekendelsesgrundlag som Den Danske Folkekirke.

Brødremenighedens Danske Mission blev grundlagt ud fra menigheden i Christiansfeld i 1843.

Menigheden har igennem alle årene støttet mission i mange lande, alene eller i samarbejde med andre brødremenigheder i verden. Ydre mission har en stærk plads i brødremenighederne, hvorfor BDM er blandt de ældste selskaber i Danmark.

I dag er BDM engageret i Tanzania, hvortil der sendes missionærer og volontører. Det nyeste arbejde er kirkeopbygning i Albanien siden 1993. Sammen med andre brødrekirker støttes et hjem for handicappede i Ramallah på Vestbredden i de Palæstinensiske selvstyreområder.

Knud Elmo Knudsen, missionær.